Der er et svimlende antal skærmvalg til gamere i dag. Med varierende opdateringshastigheder, opløsninger og specielle funktioner kan det være svært at finde ud af, hvilken skærm der er bedst til dit setup. Lad os gennemgå hvert element af en skærm og hvad du bør kigge efter for at finde den perfekte gaming skærm til dit setup.
Stadig i tvivl efter at have læst artiklen? Læs købsguiden: Bedste gaming skærme 2024, hvor jeg har udvalgt de bedste og billigste gaming skærme i kategorierne 4K, 1440p og 1080p.
Skærmopløsning
Opløsning er antallet af pixels, der løber fra venstre mod højre og fra top til bund på en given skærm. Det er måske den mest åbenlyse faktor for en gaming skærm, men det er ikke så ligetil som bare at få den højeste opløsning muligt. Mens nogle spil som Doom Eternal kan køre op til 8K (7680 x 4320 pixels), får du sandsynligvis ikke en 8K-skærm lige foreløbig medmindre du planlægger at bruge ekstremt mange penge.
4K (4096 x 2160) betragtes i øjeblikket som topkvaliteten for gaming-skærme. Dog kan ikke enhver PC køre spil i 4K. Topkvalitets grafikkort kan køre AAA-spil ved 60 billeder pr. sekund (fps) i 4K. Mellemklassekort kan håndtere lettere spil som Fortnite i 4K, men har svært ved større titler som God of War, Cyberpunk 2077, Helldivers 2 osv.
Derfor er QHD/2K/1440p (2560 x 1440) blevet det et sweet spot i PC-gamingopløsninger. Mange moderne kort kan håndtere opløsningen, og det er en betydelig stigning i pixels i forhold til 1080p. Der er også begyndt at komme mange 1440p skærme med høj opdateringshastighed, så de også kan bruges til mere competitive spil, såsom Warzone, Fortnite, Counter-Strike 2 osv.
For budgetbevidste gamere er 1080p/FullHD stadig et solidt valg. Stort set ethvert kort på markedet (selv kort fra en eller to generationer siden) kan håndtere 1080p, og du kan få en kvalitets FullHD gaming skærm for 1200 kr eller mindre. Faktisk er 1080p stadig den fortrukkende opløsning for mange kompetitive spillere, især i Counter-Strike 2, da lav opløsning giver flere FPS og visse 1080p skærme har op til 500 Hz i opdateringshastighed.
Opdateringshastighed
Opdateringshastighed er en anden vigtig faktor for gaming skærme, og det er afgørende at finde den, der passer til dine behov. Opdateringshastigheden er, hvor ofte skærmen opdaterer billedet pr. sekund. Så en 60Hz-skærm vil opdatere 60 gange hver sekund. Høje opdateringshastigheder er særligt vigtige, hvis du spiller mange konkurrenceprægede multiplayer-spil, hvor individuelle frames kan være forskellen mellem at få et kill og ikke at få det.
Opdateringshastigheden har en direkte sammenhæng med fps, i det mindste hvad angår seeroplevelsen. Hvis du har et grafikkort, der kan producere 240 fps, men kun har en 60Hz-skærm, vil skærmen effektivt begrænse fps’en. Det vil ikke nødvendigvis skabe ydelsesproblemer, men det skaber en flaskehals i din hardware. Omvendt, hvis du har en skærm med høj opdateringshastighed, men et underordnet eller ældre grafikkort, får du ikke det maksimale ud af skærmen.
De mest almindelige opdateringshastigheder er 60Hz, 90Hz, 144Hz, 240Hz og endda 360Hz. Jo højere, jo bedre, men husk, at højere opdateringshastigheder kræver højere fps (og kraftigere kort) for at matche.
At finde en balance mellem GPU’ens fps-potentiale og skærmens opdateringshastighed er afgørende. Hvis de er vildt ude af sync, kan det føre til skærmtearing under spillet. Skærmtearing opstår i det væsentlige, når to frames forsøger at vises samtidigt, primært gennem en vandret opdeling på skærmen. Dette kan være ret irriterende og direkte forstyrrende afhængigt af det spil, du spiller.
Her kommer Gsync og Freesync ind i billedet. Disse er særlige funktioner udviklet af henholdsvis Nvidia og AMD, og de er designet til at reducere skærmtearing. Der er flere forskellige versioner af de to, men de skaber alle i det væsentlige en variabel opdateringshastighed med kompatible PC-systemer, hvilket hjælper med at reducere forekomsten af skærmtearing. Gsync er til kompatible Nvidia-systemer, og Freesync er til AMD-builds, men Freesync fungerer også med Nvidia grafikkort. Omvendt fungerer Gsync dog ikke på AMD grafikkort.
Responstid
Responstiden er den tid, det tager for en pixel at skifte fra en farve til en anden. Lavere responstider fører til klarere billeder under hurtig bevægelse, mens højere responstider kan føre til bevægelsessløring og en ghosting-effekt.
Den bedste responstid for gaming-skærme er 5 ms eller mindre, selvom de hurtigste kan have responstider på under 1 ms. For det meste vil du ikke virkelig kunne mærke forskellen mellem en responstid på 1 ms og 5 ms. Du vil måske endda ikke kunne mærke forskellen mellem 1 ms og 15 ms. Dog vil konkurrenceprægede gamere gerne have en lav responstid for at have en fordel under spillet. Responstiden på en skærm er oftest afhængig af paneltypen, hvilket vi kommer ind på senere i artiklen.
Inputforsinkelse/Inputlag
Inputlag henviser til den tid, det tager for dig at klikke på en knap på din mus, tastatur eller anden inputenhed, og se det ske på skærmen. Selvom det også afhænger af din egen reaktionstid, hastigheden på dit tastatur/mus og din computers komponenter, er hastigheden på hvornår skærmen viser den handling du har foretaget dig, også en faktor. Nogle skærme har høj inputlag, hvilket kan resultere i, at et spil føles uresponsivt, mens andre kan have ekstremt lav inputlag, hvilket gør dem til et godt valg for konkurrenceprægede spillere, hvor hvert millisekund tæller. Hvis man kender V-Sync, som er en indstilling i de fleste spil, der gør at skærmflimren nedsættes – så kender man også følelsen af inputlag, da V-Sync indfører meget inputlag.
Skærmstørrelse og aspect ratio
Skærmstørrelse er den tydeligste visuelle forskel mellem skærme (i det mindste indtil du tænder dem). Der er flere ting at overveje, når man tænker på skærmstørrelse. For det første, hvor stort er dit skrivebord? Hvis du har lidt plads, er det måske ikke den mest fornuftige beslutning at få en 32-tommers skærm. Du kan omgå dette med en monitorarm eller vægmontering, men du har stadig brug for den fysiske plads til skærmen, så tag det med i overvejelserne, når du foretager købsbeslutninger. Skærmstørrelsen bestemmes ved at måle diagonalt fra et hjørne af skærmen til et andet.
Skærme kommer i alle former og størrelser, men de mest almindelige, du vil finde, er 24 tommer, 27 tommer og 32 tommer. 24-tommer skærme er en del billigere, og de er normalt rummelige nok til at nyde de fleste typer af spil. 27-tommer skærme er større og mere immersive, og 32-tommer modeller er endnu mere sådan, men kan også blive til den store side. Prisen på skærme stiger betydeligt, når man ser på noget ud over 27 tommer.
Du skal også overveje opløsningen i forhold til størrelsen. En 1080p-skærm er fin på 24 tommer, men vil se sløret ud på 32 tommer. En 4K-skærm mindre end 27 tommer vil ikke se meget anderledes ud end en 1440p-skærm. Hvis du går efter højere opløsning, er større normalt bedre. Jeg anbefaler 1080p til 24” skærme, 1440p eller 4K til 27” skærme og 4K til 32” skærme.
Aspect ratio/sideforholdet er også utroligt vigtige at overveje, især når man tager skærmstørrelse i betragtning. Sideforholdet er forholdet mellem skærmens bredde og højde. For eksempel vil en 16:9 skærm have 16 horisontale pixels for hver 9 vertikale. 16:9 skærme er langt de mest almindelige, da det er standarden for bredformatmedier.
Men 21:9 bliver også stadig mere populært, især på større skærme. Almindeligt kendt som ultrawide, er disse skærme fantastiske for at få en immersiv oplevelse i spil, men hvis du kører spillet ved et lavere sideforhold, får du sorte bjælker langs siderne af skærmen. Ultrawides bruges også mere og mere til produktivitet, da man kan have mange flere faner åbne samtidigt.
Paneltype
Paneltypen henviser til den teknologi, der bruges til at lyse skærmen op. Dette er ofte en af de punkter, hvor folk er usikre på, hvad de skal vælge, da paneltyperne hver især har deres fordele og ulemper. Jeg kommer til at gennemgå de 4 mest normale paneltyper forneden.
TN
Twisted Nematic (TN) er det billigste type panel, så det er fantastisk for gamere med et stramt budget. De tilbyder også solide opdateringshastigheder og responstider, men mangler farvepræcision og betragtningsvinkler. De fleste nyere budgetskærme er dog skiftet til VA-paneler og endda også IPS, da disse er blevet relativt billige. Så jeg ville nok anbefale at kigge efter VA eller IPS skærme i stedet.
IPS
In-plane switching (IPS) paneler har den bedste farvepræcision og betragtningsvinkler. Traditionelt set har de ikke så hurtige responstider som TN-paneler, selvom de bliver hurtigere og nærmest matcher nu til dags. Alt i alt er dette dog den anbefalede paneltype for mellemklasse gamere. De er mere end hurtige nok, og deres levende farvepræcision sikrer, at alle spil ser fantastiske ud. De er også et fremragende valg for professionelle, takket være deres forbedrede farvepræcision.
VA
Vertical alignment (VA) skærme er de bedste gaming skærme i det billigere segment. Deres responstider og opdateringshastigheder matcher ikke helt TN-paneler, men de er stadig hurtige nok. De har fremragende farvepræcision, selvom de ikke er helt så gode som IPS-skærme.
OLED
(Organic light-emitting diode) Hvor de ovennævnte paneltyper alle er alternative versioner af LCD’er (Liquid Crystal Display), er OLED en helt anden type. Med hver pixel har sin egen OLED, der kan tændes eller slukkes efter behov, er kontrastforholdet på OLED-skærme uovertruffen. Det gør dem til de bedste paneler til HDR-indhold, og de har nogle af de laveste inputlag til gaming. Derudover er farverne helt fantatiske og meget satueret – dette er dog ikke ensbetydende med at farverne er præcise. OLED har dog en større risiko for indbrænding, og de er næsten altid dyrere. Der er begyndt at komme mange OLED gaming skærme på markedet og nogle af dem begynder at komme ned i prisen. Skal man have toppen af poppen indenfor gaming og har pengene, så skal man uden tvivl kigge efter en OLED skærm.
Farveskala/Color gamut
Farveskala understøttelse bestemmer hvilken type farvespektrum skærmen kan vise. En standard farveskala bredde kan være 99% af sRGB-farverummet, mens skærme med bredere farveunderstøttelse muligvis tilbyder over 90% af DCI-P3 professionelt målrettet farvespektrum. Jo højere procentdelen af den understøttede farve er, desto bedre farvegengivelse på en skærm, mens jo lavere værdierne er, jo værre vil farverne og det samlede billede se ud.
Farveskalaen påvirkes kraftigt af typen af baggrundsbelysning, så du kan forvente, at TN-paneler har den laveste præstation, og OLED-paneler har nogle af de højeste.
Dette er dog vigtigst til billedredigering osv. Det er dog alligevel altid rarest at se på lidt flotte farver, i mens man spiller. Derfor ville jeg anbefale at kigge efter skærme med tæt på 99% sRGB eller 76% NTSC, hvilket giver omkring samme farvesprektrum, nogle skærmes farvesprektrum oplyses i sRGB og andres i NTSC.
Porte/tilslutninger
Port udvalget er særligt vigtigt, fordi det bestemmer, hvordan du kan tilslutte din skærm til din PC. Det bestemmer også, hvilken opløsning og opdateringshastighed du kan køre med, men dette er oftest ikke noget man skal tænke for meget over på nyere gaming skærme. De mest almindelige moderne eksempler er HDMI, DisplayPort og Thunderbolt. HDMI er den mest almindelige, da den deler standarden med fjernsyn. Hvis du har en 4K-skærm, skal du sørge for at have mindst et HDMI 2.0-kabel, selvom et 2.1-kabel foretrækkes for den bedste HDR-oplevelse. Skal du have en skærm dedikeret til en PS5 eller Xbox Series X og gerne vil kører 4K 120Hz, så skal skærmen have mindst én HDMI 2.1 og gerne flere, hvis du også regner med at tilslutte din PC samtidigt med HDMI – så længe den bare har 1x HDMI 2×1 og 1x Display er det dog oftest fint.
DisplayPort er mindre almindelig på normale skærme, men er rimelig standard på de fleste gaming skærme og er generelt det bedste valg til gaming. DisplayPort-forbindelser har en højere båndbredde end ældre HDMI-forbindelser og er almindelige på PC-grafikkort. DisplayPorte kører nemt 4K med 120Hz.
Hvad med Thunderbolt? Thunderbolt- og USB-C-skærme kan kædes sammen med et enkelt kabel. De fleste Thunderbolt-tilsluttede skærme har båndbredder på 40Gb/s, hvilket sætter dem på niveau med HDMI 2.0 og DisplayPort 1.4. Thunderbolt-porte er mere alsidige end DisplayPort og HDMI, da de kan tilsluttes andre USB-C-enheder samt computeren. Thunderbolt porte ses dog ikke så hyppigt igen på gaming skærme, hvor de ikke er så brugbare alligevel.
Budget/pris
Alt, hvad vi har talt om ovenfor, skal tages i betragtning i forhold til budgettet. Dit budget vil være anderledes end andres, og selvom du måske har særlige ønsker om en stor 4K gaming-skærm, hvis den ikke er inden for dit budget, så burde du nok ikke købe den. At fokusere dit budget på en skærm, der har de ting, du har brug for, og måske nogle af de ting, du ønsker, er bedre end at forsøge at købe den dyreste skærm, der er tilgængelig.
Skærmpriser falder hurtigt hele tiden, så hold øje med flagskibsskærme fra et år eller to siden, da de ofte er langt billigere, når nyere modeller frigives.
Nu kender du lidt til gaming skærmes specifikationer og hvad der er vigtigt, men der er stadig et hav af forskellige mærker. Derfor har jeg lavet en købsguide, hvor jeg har fundet de bedste og billigste gaming skærme i 2024.
Læs købsguiden her: Bedste gaming skærme 2024
